| Center for biologiske processer i forurenet jord og sediment - BIOPRO |
BIOPRO var et center under
Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Efter afslutningen af
forskningsprogrammet i 2002, fortsatte dele af forskningen i et
år på GEUS. Centrets formål var at undersøge de biologiske
processer der bestemmer den naturlige nedbrydning af forurening
i jord, herunder at undersøge den diffuse forurening med
tjærestoffer i overfladejord.
|
| CETOX |
CETOX var et
videnskabeligt forsknings- og råd-givningscenter med fokus på
sikker brug af kemi-kalier. Centeret arbejdede fra 1996 og frem
med økotoksikologi og toksikologi. Centret var baseret på et
samarbejde mellem DHI – Institut for Vand og Miljø og Dansk
Toksikologicenter. Efter sam-menslutningen af DHI og DTC er
aktiviteterne i dag en del af DHI’s Center for Miljø og
Toksikologi.
|
| Det Strategiske Miljøforskningsprogram |
Det Strategiske
Miljøforskningprogram har til formål at skabe rammer for en stærk forskningsindsats,
som kan forbedre videngrundlaget for den politiske og samfundsmæssige beslutningsproces
på miljøområdet. Forskningsaktiviteterne er siden 1992 udført under 16 delprogrammer.
Femten er nu afsluttet, herunder f.eks. delprogrammerne "Grundvand" samt
"Pesticider og Grundvand". Det sidste program afsluttes i 2003. På hjemmesiden
findes Miljødatabasen med informationer om miljøforskning på danske
forskningsinstitutioner
|
| GEOCENTER, København |
Geocentret har til formål at
skabe et center for geovidenskabelig forskning, undervisning, rådgivning og formidling
på højt internationalt niveau. Geocenter København er et formaliseret samarbejde mellem
de fem selvstændige institutioner: GEUS, Dansk Lithosfærecenter, Geologisk Institut,
Geografisk Institut, Geologisk Museum.
|
| Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter |
Det Miljømedicinske
Forskningscenter skal medvirke til at forebygge helbredsskader, forårsaget af
befolkningens direkte eller indirekte udsættelse for miljøfaktorer gennem luft, jord,
vand og levnedsmidler, på arbejdspladser og i boliger og institutioner. Centret er et
netværk mellem 9 institutioner om miljømedicinsk forskning.
|
| Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer - KUPA |
Det overordnede formål med KUPA
er at udvikle et koncept til klassificering af arealer, der er særlig følsomme over for
pesticidnedsivning til grundvandet, når pesticiderne anvendes efter gældende regler. Det
nuværende projekt betragtes som fase I og fokuserer indsatsen mod sandarealer. Derudover
skal muligheden for at opstille et koncept for lerområder vurderes, så en eventuel fase
II kan iværksættes. Projektet som er et led i pesticidhandlingsplan II, afsluttes i
2003.
|
| Landbrugets Rådgivningscenter |
Landbrugets Rådgivningscenter har til formål
at skabe, samle og nyttiggøre viden fra ind- og udland på landmændenes præmisser.
Rådgivningscentrets vigtigste opgave er at give landmændene det bedste grundlag for at
træffe beslutninger ud fra en helhedsvurdering. Opgaven løses i tæt samarbejde med den
lokale rådgivning. Rådgivningscentret, som er uvildigt i forhold til myndigheder og
kommercielle interesser, ejes af landmændene.
|